Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Koncertsal får nyt kobbertag

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium overtog i 2001 det tidligere Radiohus på Rosenørns Allé fra Danmarks Radio. Radiohuset er tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen i 1936, og stod klar til indflytning i 1943. Det lykkedes dog at udskyde indvielsen af Radiohusets Koncertsal til september 1945, da man ikke var interesserede i, at Adolf Hitler skulle deltage i åbningsceremonien. Koncertsalen interiør var ved opførelsen lidt af en sensation, da indretningen brød med tidligere traditioner for koncertsale. Arkitekturen er et resultat af Vilhelm Lauritzens forbilledlige evne til at forene æstetisk smukke og funktionelle løsninger. Salens utraditionelle trapez­form er akustisk betinget. Gulvbelægningen er en blanding af birk og teak, stolesæderne er betrukket med lysebrun oksehud, og overalt er det bølgede loft og væggene beklædt med træ i lyse sorter. Koncertsalens dobbeltkrumme tag var af økonomiske og materialemæssige
Back to Top