Hold om mig (fra TV 2’s dokumentar “Hold mig fast,Før jeg forsvinder “
Den her sang har uden tvivl været den hårdeste jeg nogensinde har lavet og sunget.
Jeg kan knap nok sætte ord på det her opslag .
Jeg har kendt Rebekka i mange år.
Lærte hende at kende igennem hendes papfar, min bedste ven Riffi og hendes søde pg kærlige mor, Ditte.
Jeg har igennem årene forsøgt det bedste jeg kunne at hjælpe Beks , støtte hende i hendes hårde men smukke digte og det var på et tidspunkt meningen at jeg skulle sætte noget musik til hendes ord så hun kunne få kanaliseret nogen af hendes dæmoner ud på den måde, for at finde plads til lyset igen
Det nåede vi aldrig.
Riffi og Ditte kontaktede mig og spurgte om jeg ville hjælpe dem i deres jeg ville læse Beks dagbøger og digte med henblik på at skrive en sang til det program vi så igår.
Der var ikke et sekunds tvivl i mit sind om at jeg ville hjælpe dem og en sen nat , kort efter , var jeg alene i studiet og havde komponeret et stykke satte mig foran mikrofonen med alle hendes ord og sang det mine øjne fandt. Helt impulsivt og uden plan. Jeg er sikker på at Rebekka styrede mig den aften for jeg aner ikke hvor melodien kom fra .Efter kun 1 take var jeg færdig. Helt øænet fra sjælen Men hendes ord fandt vej og kom ned og ud i denne sang.
Kære Rebekka det her er din sang
Håber i vil give den et lyt så vi kan sprede budskabet om et bedre behandlings system for alle, især de unge og de svage
så Rebekkas kamp ikke har været helt forgæves !
Tak Riffi , Ditte , Hugo & Rebekka
I er de bedste, sejeste og sødeste mennesker jeg kender
Hold om mig
Tekst : Rebekka Elnegaard
Sang , musik og produktion : Chief 1
Mastering : Papa Branca
Video : Nicho Oppermann
Tak til Brian Skadeland